• Jeanette

Gør som du plejer - og få det du plejer!




Gør som du plejer – og få det du plejer!

Er det dit ønske?


Hvis du spørger mig, så er svaret hell no. Betyder det hell no til alt i mit liv, NEJ.

Men det er lige præcis der hvor der også er lidt frygt involveret, hvor hovedet fortæller mig, at det er farligt!


Lad mig først starte med at gøre det lidt mere visuelt – så er det måske nemmere at forstå.


Forstil dig at du køre på job, du køre på den samme vej på motorvejen, både ud og hjem, dag ud og dag ind. Måske er der dage hvor du laver et lille svinke-ærinde fordi du skal handle, mødes med en veninde eller noget andet.


Du kender vejen og kan nærmest kører den med lukkede øjne, du behøver ikke at tænke og måske nogle gange opdager du, når du er fremme, at du faktisk ikke kan huske hvordan du kom frem, fordi du kører på ”autopiloten”. Det er lidt skræmmende ikk!


Hvad er det egentlig der sker med os? I min verden, er det det jeg kalder at leve lidt leverpostejs-agtig. Alt er som det plejer og vi gør som vi plejer og JA, vi får det vi plejer – og undre os over, at der ikke sker noget nyt, for vi har jo masser af ønsker for hvordan vores liv skal forandres, ikk!!


Kære venner DER KOMMER IKKE TIL AT SKE EN SKID!!!!!!


Lad os komme tilbage til køreturen til og fra arbejde, for hvis du ser dit mønster som en motorvej, så kender alt i din krop, både fysisk og mentalt det hele – tilkørslen – følge strømmen på motorvejen – dreje ind på ny rute – måske er der flere ruteskift – for til sidst at tage afkørslen!


Sådan virker kroppen også og ikke at forglemme EGO’et, som til enhver tid vil få os til at gøre det vi plejer, det kendte.


Men hvad nu hvis du gerne vil have forandring og dine ønsker til at gå i opfyldelse, JA så bliver du nødt til at gå nye veje – først køre på motorvejen ved tilkørsel 10 i stedet for, som du plejer, at tage nr. 8 eller køre af, for senere at køre på igen. Håber det giver mening.


Hvordan er det så at lave forandringen?


Nogle gang enormt frygtbaseret og tror mig, dit EGO vil gøre ALLLT for at gøre som du plejer, så du måske, har en følelse af du kæmper med andre end dig selv.

Men hvad nu hvis jeg siger, at de fleste gange, hvor du står der og frygten hiver og flår i dig og din mave indeholder en hel sommerfuglefarm, så er det bare en følelse! Hvad nu hvis du byder frygten velkommen og siger: Jeg kan godt forstå du er bange og det er helt ok, men jeg er her hele vejen, så vil følelsen stille og roligt og løje af OG FRYGTEN forsvinder stille og roligt.


Har du prøvet det?

Og hvad så med næste gang du står samme sted?


Jeg siger ikke det er nemt, men vil du have forandringer i dit liv, så er der kun ÉN til at foretage forandringer - det er DIG og kun DIG! Forandre du dig, så følger omgivelserne med.


Husk, tålmodigheden – og her tænker jeg på tålmodigheden med dig selv, behandl dig selv som du vil behandle dine børn, din nærmeste relationer, venner, med nærvær, lys og kærlighed <3


Føler du, at du fejler på rejsen, så husk lige, at den afkørsel du tog på motorvejen for at lave forandringen, findes ikke første gang du gør det, men med tiden bliver den breder og breder, afkørslen får et skilt, bliver asfalteret og der kommer striber og hajtænder, ALT det, tager tid. Så giv nu dig selv en masse tid og kærlige klap skulderen. DU er FANTASTISK <3



7 visninger

YoFeGu 

© 2019 af Jeanette Damsgård.

  • White Facebook Icon
  • Instagram - White Circle
  • Facebook - Hvid Circle
  • Instagram - Hvid Circle